01.06.2003



Skærtorsdag den 17. april var vejrguderne i den grad med os, så der blev finplaneret i shorts og t-shirt. Ved hjælp af en palle, blev jorden trukket ligeså plan som en skøjtebane (næsten da...). Det var faktisk et forbavsende let og effektivt redskab at arbejde med.




Her er jorden planeret færdig. På dette billede kan man også se tre af vores bede, som Lene løbende har plantet til med diverse vækster. I det ene bed, hvor pallen ligger, er der bl.a. plantet et kirsebærtræ. De to øvrige bede er helt tilbage - ud for vinklen på huset.




Da vi var færdige med palle-trækkeriet, gødede vi jorden og vandede den grundigt. Havevanderen nåede at være tændt i over 5 timer, før der blev slukket sent om aftenen. Vandmåleren var godt rundtosset, før den fik nattero...




Langfredag kunne vi så endelig få klaret det, som havde været målet med de seneste måneders arbejde - græssåningen. Vi havde lejet en så-vogn, så det gik tjept med at få spredt frøene. Bag efter rev vi jorden let, så frøene blev blandet ned i jorden.




Omkring 10 dage efter såningen kunne vi se de første græsstrå titte frem fra jorden, og yderligere tre uger senere slog vi vores græsplæne for allerførste gang. Det var en stor dag denne dag - onsdag den 21. maj ;o) Græsset er godt nok fyldt med ukrudt - primært raps - men det ser man ikke, når plænen er nyslået. De "kloge" siger, at raps ikke kan tåle at blive slået, så den slipper vi forhåbentlig snart af med.




Nu, hvor græsset er kommet op, og vi endnu ikke har fået lov til at bygge carport, er der også god tid til at slappe af. Her er det Lene og vores 21 uger gamle (ufødte) baby, der nyder det gode vejr den 31. maj :o)


Udskriv Udskriv     Hele byggeforløbet